På Subsuppliers finder du måske lige den lille "forskel", der kan optimere dit produkt.
Mød masser af udstillere med produkter inden for kategorierne:
• Produkter og delkomponenter
• Råvarer og halvfabrikata
• Jern, metaller, plast m.v.
• Produktion og bearbejdning
• Tilbehør og værktøj
► Se halplan for hal J & K.
Oplev træ, der kan sprøjtestøbes; et fast stof, der fordamper; en gennemsigtig strømførende plastfilm; tape, der klistrer uden lim og pulver, der kan få vand til at koge. Dette er blot et par af de materialer og teknologier, du kan stifte bekendtskab med på Futations materialeudstilling på stand K8050. Du kan se og røre ved vareprøver på alle materialerne, ligesom der vil være mulighed for at afprøve nogle af de mere kuriøse materialer.
Lærerige og underholdende foredrag samt hands-on workshop hver dag
Kl. 11.00 og 13.00 på alle messedage vil der på standen være lærerige og underholdende foredrag om materialer med specielle eller overraskende egenskaber, og der vil være eksempler på materialer og teknologier, der med succes er vandret fra en industri til en anden. Ligeledes vil der alle messedage kl. 15.00 afholdes hands-on workshop med model- og prototypematerialer. Her er der mulighed for at afprøve plast, der kan formes i hånden; metal, der kan støbes med kogende vand; industrial styling clay m.v.